Hvad vi tror på

I den kristne tro er Jesus selve svaret. I ham møder vi Gud, der kommer os nær, deler vores liv og elsker os midt i det uperfekte. Jesus så mennesker, andre overså. Han gav plads til de udstødte, tilgav skyldige og gav mennesker håb om en ny begyndelse. På korset gav han sit liv for os og bar vores synd. Med sin opstandelse brød han dødens magt og åbnede vejen til fællesskab med Gud. Derfor er Jesus mere end en inspirerende person fra fortiden. Vi tror, at han lever, og at vi kan kende ham i dag. Hos Jesus behøver vi ikke præstere os til at være elsket. Vi kan komme med vores skyld, tvivl og længsel og møde nåde, tilgivelse og et nyt liv. At følge ham giver retning til vores hverdag: hvordan vi elsker, tilgiver og tager ansvar for hinanden.

Vi tror på én Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden. Den treenige Gud har skabt verden. Jesus Kristus, Guds Søn, blev menneske for at frelse os, og Helligånden er nærværende og vejleder os.

Derfor retter vi vores bøn, lovsang og hverdag mod Gud.

Bibelen er en sammenhængende fortælling, der centrerer sig om Jesus. Bibelen er den øverste autoritet for lære og liv. Bibelen består af 66 bøger og breve, skrevet på forskellige tidspunkter, i forskellige genrer og historiske sammenhænge. Derfor tager vi Bibelen seriøst nok til at udforske, hvad teksterne betød for deres første læsere, før vi spørger, hvad de betyder for os i dag. Vi er åbne for, at ny viden, for eksempel arkæologiske fund, kan nuancere vores forståelse af den historiske kontekst og dermed kaste nyt lys over en tekst. Det sker sjældent og handler som regel om mindre nuancer.

Bibelen betyder først og fremmest det, som den betød.

Frelse er Guds gave, ikke noget vi gør os fortjent til. Gennem Jesu liv, død og opstandelse inviteres vi til tilgivelse, forsoning og et nyt liv med Gud. Vi lever i håbet om, at Gud en dag genopretter sit skaberværk.

Derfor må både nåde, forandring og håb få plads i et almindeligt liv.

Kirken er et fællesskab, ikke bare en forsamling. Vi tror, at Helligånden giver mennesker forskellige evner og åndelige gaver, som skal bygge andre og fællesskabet op. Vi lytter, bedømmer og handler ansvarligt i kærlighed.

Derfor kan alle have noget at bidrage med, og ingen står alene med ansvar eller bedømmelse.

Efeserbrevet 4 beskriver fem tjenestegaver: apostel, profet, evangelist, hyrde og lærer. Vi tror, at Gud kalder og udruster nogle mennesker med særlige gaver og et mandat til at lede, inspirere og opbygge menigheden. Alle har gaver og talenter, men ikke alle har en tjenestegave. En tjenestegave kendes ikke først på, om en person kan løse en bestemt opgave eller bærer en titel. Den genkendes på det åndelige aftryk, der sætter andre i bevægelse. Den apostolske tjeneste sætter et aftryk, så mennesker i menigheden selv får lyst og mod til at pionere, iværksætte og tage nye initiativer. Den profetiske tjeneste sætter et aftryk, så mennesker i menigheden selv får lyst og mod til at lytte til Gud og hjælpe andre med at gøre det samme. Evangelistens tjeneste sætter et aftryk, så mennesker i menigheden selv får mod og glæde til at dele evangeliet med andre. Hyrdens tjeneste sætter et aftryk, så mennesker i menigheden selv får lyst og mod til at møde andre med omsorg og kærlighed. Lærerens tjeneste sætter et aftryk, så mennesker i menigheden selv får lyst og evne til at forstå troen, vokse og hjælpe andre til at lære. Tjenestegaverne tjener menigheden, og menigheden giver deres aftryk videre til andre. Vi vil tydeligt give plads til, at ledere kan tjene Gud med deres kald. Samtidig ønsker vi at arbejde professionelt med ledelse, ansvarlighed, samarbejde og en lyttende tilgang til hele kirken.

Tjenestegaver gives ikke for at ophøje ledere, men for at udruste de hellige til tjeneste og opbygge Kristi legeme (Ef 4,11-12).

Vi praktiserer troendes dåb ved neddykkelse som en offentlig bekendelse af personlig tro på Jesus. Dåben frelser ikke, men viser et nyt tilhørsforhold. I nadveren mindes vi sammen Jesu død og opstandelse gennem brødet og bægeret.

Derfor fejrer vi både dåb og nadver som synlige handlinger i kirkens fællesskab.

Bibelen lærer, at Gud har skabt mennesket som mand og kvinde, begge i Guds billede og med samme værdi. Den beskriver ægteskabet som en pagt, hvor en mand forlader sin far og mor, binder sig til sin hustru, og de to bliver ét kød. Derfor forstår vi ægteskabet som en livslang pagt mellem én mand og én kvinde og sex som Guds gode gave, der er forbeholdt ægteskabet. Ægteskabets kerne er ikke først og fremmest en følelse, men et bindende løfte, hvor to mennesker giver hele deres liv til hinanden. Vi ved, at spørgsmål om køn, seksualitet og relationer er personlige og kan være forbundet med både glæde og smerte. Derfor ønsker vi at være tydelige om vores tro, lytte ydmygt og møde ethvert menneske med værdighed, respekt og kærlighed.

Guds design: Mennesket er skabt som mand og kvinde, ægteskabet er mellem én mand og én kvinde, og sex er forbeholdt ægteskabet.

Vi ser ikke tro og viden som modsætninger. Troen hjælper os med spørgsmål om mening, værdi og håb, mens forskning og videnskab hjælper os med at forstå den verden, vi lever i. Vi er ikke bange for nysgerrighed eller svære spørgsmål.

Derfor må både overbevisning, tvivl og læring være en del af samtalen.

Du behøver ikke tro på det hele eller kende kirkens sprog for at besøge os eller deltage i en gudstjeneste. Uanset baggrund, livshistorie og hvor du står i forhold til tro, er du velkommen til at komme, lytte og stille dine spørgsmål.

Kom, som du er. Vi ønsker at møde hinanden med åbenhed, nåde og respekt.