Det sker
Mission og nødhjælp
Vi støtter missionærer, bibelskoler og menighedsplantning i Moldova, Ukraine, Nepal, Sri Lanka og Georgien. Gennem lokale partnerskaber er vi med til at udruste mennesker og hjælpe nye menigheder på vej.
Her støtter vi mission
Nepal
Vi støtter Grace Bible School Nepal. Gennem omkring 20 år har arbejdet udviklet sig til at træne og udsende menighedsplantere. I dag er der plantet mere end 120 kirker gennem arbejdet.
Sri Lanka
Vi var med til at hjælpe i Sri Lanka efter tsunamien den 26. december 2004. I dag støtter vi en bibelskole og Apostolsk Kirke i Sri Lanka. Vores støtte går blandt andet til benzin, så menighedsplantere kan rejse til nye områder og starte menigheder. Arbejdet vokser hurtigt: De seneste to år er der startet 30 nye menigheder.
Georgien
Vi støtter Ruben og Janni Tychsen, der er udsendt fra Åbenkirke og bor i Batumi i Georgien. Gennem NOMAD og i samarbejde med lokale menigheder er de med til at udruste unge kristne, styrke fællesskaber og dele evangeliet.
Nysgerrig på missionsarbejdet?
Søren står for kirkens globale mission og fortæller gerne mere — også om, hvordan du kan være med til at bære arbejdet.
Søren Viftrup
Ansvarlig for global mission